Sådan vasker du dine vinduer!


Myter og gamle råd om vask af vinduer , og opskrifterne på den perfekte blanding til vinduesvasken er mange.
Vi er fagudlærte glarmestre, der står bag glasshoppen, og derfor ved vi, at grundig og regelmæssig vinduesvask øger holdbarheden på dine vinduer. For hvis der først er snavs på ruden, er det lettere for andet skidt at sætte sig, og det kan på sigt ridse dine ruder. 




Vi giver her vores bud på den bedste vinduesvask!

 

Du skal bruge:

  • En spand koldt vand tilsat lidt salmiakspiritus (skift gerne vandet flere gange i løbet af vinduesvasken!) Hvis der er meget kalk i vandet, kan du hælde 1 deciliter eddike i vandet for at binde kalken, så der ikke kommer striber.
  • En ren, tør klud og et par rene viskestykker
  • En blød, jævn og ren gummiskraber. Udtørrede skrabere har lettere ved at ridse, så sørg for at skraberen er blødgjort i vandet før du bruger den.


Sådan gør du:

  • Vask først vinduet med kluden dyppet godt i blandingen. Brug rigeligt med væske. 
  • Hvis ruden er meget beskidt, kan du skrabe overfladisk og vaske ruden en ekstra gang, før du skraber grundigt.
  • Start med skraberen i venstre hjørne og bevæg den i én bevægelse i vandrette baner nedad. Sørg for at overlappe banerne i bevægelsen.
  • Tør skraberen godt af i viskestykket, før du begynder på næste vindue.

Vi anbefaler, at du vasker vinduer i gråvejr. I direkte solskin tørrer vandet hurtigt ud, så du skal være hurtigere med skraberen.

NB. Du kan vaske og vaske på en gammel rude, uden at den bliver pæn igen. Det kan være, at den er punkteret, og der sidder kondens mellem lagene. Det kan også være vind, vejr og skidt, der har ridset ruden.

Løsningen er at skifte ruden ud, så du igen kan få en glasklar’ udsigt!